Categories
Uncategorised

Sådan giver du en dejlig og sensuel massage

Der er mange måder, hvorpå man kan få temperaturen i soveværelset til at stige. Én af dem er en behagelig og sensuel massage. Det kan nogle gange lede til mere end bare massage, men det kan også blot være en skøn oplevelse i sig selv. 

Er du på udkig efter et krydderi, der kan spice tingene op mellem dig og din partner? En massage er lidt af en klassiker, og de fleste bliver glade for at modtage massagen. Det vil sige, hvis den altså er udført korrekt, og omstændighederne omkring massagen er gode. 

Derfor er det en god idé at starte med at sætte dig ind i kunsten at give en god massage. Vi giver dig nogle gode råd til netop dette, så du kan få mest mulig succes med aktiviteten.

Sæt stemningen i soveværelset

Stemning, stemning og atter stemning. Atmosfæren er ikke til at komme udenom, hvis du gerne vil skabe gode omstændigheder for den sensuelle massage. Sæt behagelig og afslappende toner på højtaleren, tænd stearinlysene og dæmp det elektriske. 

Du kan også bruge en massageolie, der dufter dejligt og vækker jeres sanser. Massageolie kan være gavnlig til den sensuelle massage, fordi den giver dig mulighed for at lave glidende og flydende bevægelser. Dog findes der også massagetyper – for eksempel thaimassage – som traditionelt set ikke bruger olie.

Temperaturen i rummet er også af den største vigtighed. Måske har du planlagt, at I ikke skal have så meget tøj på under massagen. Så skal der selvfølgelig være tilpas varmt, så modtageren ikke kommer til at spænde op. Omvendt må der heller ikke være for varmt, da det kan virke kvalmende, og måske give hovedpine, i forbindelse med massage.

Hvilken type massage vil du give?

Teknikken er ret vigtig, hvis du gerne vil have din partner til at slappe af under massagen. Det hjælper også dig med at slappe af, når du skal give massagen, at du faktisk ved, hvad du laver. Derfor er det en god idé at starte med at researche lidt og finde ud af, hvilken type massage du gerne vil give.

Der findes mange grene af massagens ædle kunst, og du kan lære de fleste at kende ved hjælp af et par Google-søgninger og måske nogle YouTube-videoer. Der er altså ingen, der siger, at du nødvendigvis behøver at betale for et langt kursus.
Overvej om den sensuelle massage primært skal være behagelig og wellness-orienteret, eller om den godt må gøre lidt ondt på den gode måde. Thai Massage er et fint eksempel på sidstnævnte, hvor der trykkes godt til, og modtageren også kan blive bedt om at strække og lave forskellige yogastillinger undervejs.

Leave a Reply

Your email address will not be published.